Búmerkið hjá felagnum

Trikes

Trike-cykling er en para-cykeldisciplin, hvor ryttere konkurrerer på trehjulede cykler, der giver ekstra stabilitet. Sporten er en del af UCI’s paracykling-program, som giver atleter mulighed for at deltage i internationale konkurrencer som World Cups, Europamesterskaber (EM), Verdensmesterskaber (VM) og de Paralympiske Lege.

Atleter inddeles i T1- og T2-klasser, afhængigt af deres balance og funktionsevne. T1-klassen er for ryttere med større balanceudfordringer og nedsat koordination, mens T2-klassen er for dem med bedre kontrol og mobilitet. Trike-cykling giver personer med neurologiske udfordringer, som f.eks. cerebral parese eller hjerneskader, mulighed for at konkurrere på højt niveau og dyrke en aktiv livsstil.

Er du udfordre på balancen og har lyst til at prøve paracykling, er der mulighed for at prøve en trike.

Kontakt Henrik Rye Rasmussen Parasport Danmark pr. mail - hrr@parasport.dk